
Den passer perfekt og er superdejlig at ha' på. Kunne dog godt ønske (der skal jo være noget at brokke sig over *G*), at ærmegabet havde været dybere, synes at den "fylder" lidt under armen, men alt i alt en bluse jeg tror, at jeg kommer til at rende en del i. Den er strikket i et blandingsgarn fra INGELISE - det hedder Assouan og er 50% bomuld/50% acryl, til pinde nr. 3 - et rigtigt dejligt garn at strikke med og mønsteret var hurtigt at lære og hyggeligt at strikke. Jeg er gået igang med endnu en bluse i dette garn (har for lang tid siden købt 20 ngl. som bare har ligget og hygget på lageret). Vi tager afsted på ferie i uge 31 (lige nu har vi ferie herhjemme) og der regner jeg stærkt med at den ny-opstartede bluse også er færdig. Som ferie-strik, skal jeg ha' min cashmere-ufo med og garnet til de 2 sjaler som jeg har fået i fødselsdagsgave.
Sidst, men ikke mindst et billede af gaven fra Vivian:

Garn og strømpepinde i bøgetræ. Har endnu ikke prøvet nogen af delene. Jeg har ikke fået strikket junisokker og jeg regner heller ikke med at få strikket julisokker, men til august, kan jeg jo passende prøve strømpepindene - regner jeg med, tror jeg nok, måske.......................
Ingen kommentarer:
Send en kommentar